3.1 Baggrund for bestyrelsens prioriteringer

I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.

 

I det omfang, der er datamæssigt grundlag samt et økonomisk og personalemæssigt råderum til at igangsætte nye statistikker, prioriterer Grønlands Statistik i de kommende år en udvidelse af de basale statistikker om eksempelvis efteruddannelse, betalingsbalance, børn anbragt udenfor hjemmet, og boligforhold fremfor egentlige analyser eller supplerende velfærdsindikatorer.

 

Bestyrelsens prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder, hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye statistikker.

 

3.2 Udvikling indenfor de nærmeste kommende år

Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på, at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af den kommende årrække. I oplistningen er desuden medtaget en række udviklingsprojekter, som bestyrelsen har overvejet indenfor de nærmest foregående år, men som endnu ikke har kunnet realiseres.

 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7.

 

3.3 Offentlige finanser

Grønlands Statistik vil i 2019 gennemføre en udvidelse af statistikken over offentlige finanser med selskabssektoren.

 

I dag omfatter statistikken over de offentlige finanser udelukkende sektoren offentlig forvaltning og service. Fraværet af selskabssektoren betyder, at en række anlægsudgifter til de offentligt ejede boliger, landingsbaner, Nukissiorfiit m.m. ikke optræder i statistikken. En fejlagtig antagelse om, at fx overskuddet i offentlig forvaltning og service viser økonomien for hele den offentlige sektor, vil derfor give udtryk for en økonomi, der fremstår langt stærkere end den reelt er. Inkludering af den offentlige selskabssektor vil råde bod herpå og medvirke i et totalt og retvisende billede for hele den offentlige sektor i Grønland.

 

3.4 Grønlændere i Danmark

Gennem Danmarks Statistiks forskerordning har Grønlands Statistik fået adgang til datasæt om grønlændere i Danmark på flere statistikområder. Det har således siden 2018 været muligt at lave statistikbanktabeller om uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, indkomster mv. 

 

Fra 2019 har Grønlands Statistik fået adgang til oplysninger om indvandringstidspunkt for grønlændere i Danmark. Disse oplysninger vil fremadrettet blive brugt til en udvidelse af statistikken om grønlændere i Danmark.

 

3.5 Sundhed

Sundhedsvæsnets aktivitetsregisteringer er forbedret i de seneste år i forbindelse med indførsel af eletronisk patientjournal. Grønlands Statistik har modtaget testudtræk og vil ud fra disse vurdere, om det fremadrettet er muligt at udarbejde årlige statistikker om aktivitetsniveauet i sundhedsvæsenet i form af eksempelvis sengedage og konsultationer fordelt på afdelinger.

 

3.6 Indkomster

Der planlægges en kritisk gennemgang af skattefri indkomstoverførsler mhp at vurdere om der er behov for en revurdering af, hvilke ydelser der medregnes i indkomststatistikken. Desuden planlægges det at erstatte eller supplere husstandsopgørelserne med opgørelser på familieniveau.

 

3.7 Beskæftigelse

Det er en udfordring, at beskæftigelsesstatistikken udkommer længe efter den periode statistikken omhandler. Det skal derfor vurderes, om de månedlige specifikationer fra Skattestyrelsen kan være udgangspunkt for foreløbige tal eller en indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen.

 

3.8 Befolkningsstatistik

De seneste års stigning i antallet af udenlandske statsborgere betyder, at der er stigende usikkerhed forbundet med at anvende fødested og statsborgerskab til at beskrive nogle af befolkningens karakteristika. Grønlands Statistik har været i dialog med det norske statistikkontor om den metode til afgrænsning af indvandrere, Norge har anvendt siden 1994. I modsætning til indvandrerafgrænsningen i Danmark anvender Norge kun fødestedsoplysning og ikke statsborgerskab om personen, forældre og bedsteforældre. Den norske opgørelsesform er særligt relevant for Grønland, idet den gør det muligt at skelne mellem personer fra forskellige dele af rigsfællesskabet.

 

Grønlands Statistik planlægger en opgørelse af indvandrere, der klassificerer

befolkningen efter fødested på samme måde som i Norge.

 

Der arbejdes desuden på en udvidelse af familiestatistikken med udgangspunkt i en opgave lavet for børnetalsmanden. Forventningen er, at det kan føre til en udgivelse om husstande med børn, hvoraf det vil fremgå, om børn bor med to forældre, forældre med partner eller med enlig voksen. Desuden vil det fremgå, om børnene bor med andre nære slægtninge søskende, bedsteforældre mv. Der vil være særligt fokus på, om børn der ikke bor hos mindst en forælder bor sammen med andre nære slægtninge.

 

3.9 Indkomstoverførsler og tilskud på socialområdet

Til den løbende socialstatistik modtager Grønlands Statistik et udtræk af personbogføringen fra det fælleskommunale administrationssystem Winformatik. Desuden har Grønlands Statistik i de senere år fået adgang til supplerende oplysninger om sociale udbetalinger fra det offentlige lønsystem og fra fagmoduler i Winformatik.

 

Fremadrettet er det ambitionen, at ydelserne knyttes til familier modsat den eksisterende statistik, der udelukkende omhandler personer. Begrundelsen for at fokusere på husstande og familier er, at visse indkomstoverførsler, eksempelvis boligsikring og offentlig hjælp, er rettet mod husstande/familier og ikke mod enkelte personer i husstanden.

 

3.10 Børn anbragt udenfor hjemmet

Det er hensigten at arbejde mod en statistik for børn placeret udenfor hjemmet. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og plejeforældre. Desuden bruges en opgørelse over børn placeret på selvstyrets institutioner.

 

I øjeblikket har Grønlands Statistik kun adgang til økonomiske oplysninger på området for børn og unge. De økonomiske oplysninger bør på længere sigt suppleres med andre relevante oplysninger eksempelvis årsag til anbringelse.

 

3.11 Personer med handicap

Grønlands Statistik vil arbejde med opgørelser over personer med handicap placeret på institutioner i og udenfor Grønland. Der tages udgangspunkt i kommunernes betalinger til institutioner og opgørelser over selvstyrets indtægter fra kommunernes betaling for personer med handicap placeret på selvstyrets institutioner.

 

Opgørelserne over institutionsanbringelser suppleres med oplysninger fra kommunernes registreringer af personer med vidtgående handicap, således at statistikken også kan omfatte personer med handicap, der bor hjemme, og der kan laves opgørelser over handicappets art.

 

3.12 Konjunkturstatistik

Konjunkturstatistikken udkommer hvert kvartal ved opdatering af statistik-banken. Der offentliggøres data vedrørende detailhandelens omsætning, godsmængder, ind- og udlån for banker, realkreditlån, indførselsafgifter/-stempelafgifter og skattebetalinger, forbrug fra anlægs- og renoveringsfonden, opgørelse af landskassens likviditet. Det er ambitionen, at statistikken løbende udvides med oplysninger om eksempelvis udbetaling af arbejdsmarkedsydelser, opstart/lukning af virksomheder og virksomhedernes indbetalinger af arbejdsmarkedsbidrag. Sidstnævnte som en indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen

 

3.13 Betalingsbalance og udenrigshandel

Der er i perioden 2013-2017 i samarbejde med Danmarks Statistik og Nationalbanken gennemført en indledende analyse af mulighederne for en løbende betalingsbalancestatistik for Grønland. Analysen har siden 2017 været begrænset, da både Danmarks Statistik og Grønlands Statistik har haft svært ved at prioritere medarbejdere med de rette kompetencer. Arbejdet med betalingsbalancen forventes at kunne genoptages i 2019.

 

Fra og med opgørelsen af udenrigshandel for 1. kvartal 2019 gennemføres en opskrivning af eksportværdien af flere fiskeprodukter. Opskrivningen baseres på, at der fra januar 2019 indberettes et skøn over eksportværdi ved salg fra grønlandske virksomheder fremfor koncerninterne priser, når produkterne krydser landegrænsen.

 

3.14 Arbejdssøgende

Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om ”stempling”.

 

Grønlands Statistik vil undersøge mulighederne for i højere grad at knytte opgørelserne om arbejdssøgende sammen med udbetalinger af diverse overførselsindkomster for i højere grad at sikre ensartede opgørelser på tværs af kommunerne.

 

3.15 Efteruddannelse

De seneste års uddannelsesindsats bl.a. med udgangspunkt i tilskud fra EU betyder en stigende efterspørgsel efter opgørelser over kortere arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke registreres i ISCED-opgørelserne. Grønlands Statistik vil fremadrettet søge at opbygge en statistik over arbejdsmarkedsuddannelser.

 

Selvstyret har udviklet et IT-system (IT-reg.) til registrering af disse korte uddannelser. Foreløbigt vurderes det, at registreringerne ikke er fuldstændige og tilstrækkeligt ensartede til, at de kan være udgangspunkt for en statistik.

 

3.16 Boliger og byggeaktivitet

Der skal arbejdes med en styrkelse af nationalregnskabet på flere områder. En væsentlig svaghed i dag vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de, samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter er beboet, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).

 

Boligområdet har også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende byggerier. Grønlands Statistik deltager i arbejdet med etablering af et bygningsregister under grunddataprogrammet.

 

3.17 Personale og lønstatistik

Departementet for Finanser og Skatter samt Økonomi- og Personalestyrelsen ønsker opgørelser over, hvordan lønniveau og lønudvikling er i henholdsvis det offentlige og i de offentligt ejede selskaber. Det skal være muligt at sammenligne niveau og udvikling for sammenlignelige stillinger. Desuden er der ønske om, at statistikken over offentlig ansatte udvides med opgørelse over de ansattes anciennitet.

 

Ligesom for det planlagte offentlige lønindeks gælder, at en forudsætning er adgang til bedre udtræk fra det offentlige lønsystem, end dem Grønlands Statistik modtager i dag.

 

Grønlands Statistik har i 2016 og 2017 deltaget i et projekt sammen med Royal Greenland, GE, SIK, KANUKOKA, Departementet for Finanser og skatter samt Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Formålet med projektet har været at belyse sammenhænge mellem forskellige offentlige tilskud, overførselsindkomster samt indkomster fra erhvervsaktiviteter primært i relation til fastholdelse af medarbejdere indenfor fiskeindustrien. I 2019 forventes projektet tilført yderligere midler, og det forventes, at der bliver indsamlet lønoplysninger fra flere virksomheder og brancher.

 

Grønlands Statistik vil vurdere, om projektet kan benyttes som udgangspunkt for en fremtidig lønstatistik.

 

3.18 Nationalregnskabet

Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2019 er det eksempelvis endelige tal for 2016, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2019 skal beregnes foreløbige tal for årene 2017 og 2018. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.

 

I de kommende år er der særligt fokus på opbygge kompetence i Grønland vedrørende deflatering (fastprisberegninger) og forbedre beregningerne af de foreløbige tal, således at der undgås for store revisioner, når de endelige tal udgives.

 

Revisionen af de offentlige finanser får også betydning for nationalregnskabet. De offentlige finanser i Nationalregnskabet omkodes i overensstemmelse med statistikken over offentlige finanser. Det betyder mindre revisioner af allerede offentliggjorte tal, men letter arbejdet og mindsker risikoen for fejl fremadrettet.

 

3.19 Kriminalstatistik

I 2019 tages der kontakt til Kriminalforsorgen med henblik på en udvidelse af statistikken med tal for personer i anstaltsanbringelser, samfundstjeneste, betingede domme mv. 

 

Det vil desuden blive vurderet, om det med udgangspunkt i de registreringer, som Grønlands Statistik allerede modtager fra politiet kan udarbejdes en offerstatistik for personfarlig kriminalitet. Behovet for en sådan statistik er også blevet nævnt i Grønlands Statistiks dialog med Rådet for Grønlands Retsvæsen.

 

Desuden vurderes det, om der kan udarbejdes en recidivstatistik, dvs. en statistik over tilbagefald til kriminalitet efter udstået dom.